Børn har brug for at blive “pakket ud – fremfor at blive pakket ind”  Nina Bentzon-Ehlers

Jeg kunne ønske mig en omfattende debat om, hvordan vi kunne indrette vores daginstitutioner og skoler, så dannelse og læringsbegrebet nuanceres til at rumme mere end et spørgmål om, hvordan vi “klarer” os i den internationale konkurrence mellem forskellige landes systemer. At debatten udfoldes omkring, hvordan institutioner og skoler kan skabe rum for mangfoldige læringsaktiviteter, hvor både hoved, hjerte, krop og hænder blive tilgodeset. Hvor det psykiske klima kan befordre en medmenneskelig, empatisk og rummelige indstilling til andre, og hvor børnene ikke konstant bliver vurderet, bedømt og sammenlignet.

Jeg håber, at fremtidens institutioner og skoler vil være udviklingssteder, hvor børnene undersøger, eksperimenterer, samarbejder, udfolder og fordyber sig i alle områder af livet – og i det at være menneske. Et sted hvor børnene  tilegner sig viden om- og færdigheder i at tilegne sig viden, IT kompetencer, håndværksmæssige, sociale og kommunikative kompetencer og ikke mindst kompetence i at tage vare på sig selv og hinanden (naturen, miljøet og vores jord). Hvor dannelsesaspektet er centralt i en global verden, hvor mangfoldige fortolkninger eksponeres på uigennemsigtige måder. En dannelses – og uddannelsesinstitution, der kan matche det moderne barns måde at lære på. Det kræver nærværende voksne at sparre med og spejle sig i

Fra debatindlæg  i politikken 1. Maj 2013 med titlen Historisk mulighed for at ændre folkeskolen  (Ervolder maj 2013).