At sanse med hver en celle

Denne artikel er beskrevet i Psykoterapeuten nr. 1 2022.
Her i en forkortet udgave.
Artiklen er forfattet af Ameyo Barfred-Dixon Lianne Kirstine Ervolder

Almindeligvis fokuserer psykoterapi og supervision hovedsageligt på klientens fortælling, historie, traumer, svigt, såringer og konflikter. Vi ønsker herudover i denne artikel at tilføje et område til det supervisoriske felt, hvor vi ikke alene fokuserer på det personlige perspektiv, men tillige undersøge ”what else is there”.
For os er supervision en fornemmelse af et levende følt, sansende reflekterende multidimensionalt rum, som efterlader aftryk langt bredere og dybere, end vi måske forestiller os.
  Supervision er således langtfra en entydig størrelse, men snarere et mysterium, der indeholder en række lag, vi som supervisorer må forsøge at afdække.
Lag for lag. Et multidimensionalt perspektiv på supervision inkluderer såvel et personligt lag som en transpersonlig tilgang indbefattende sjælsperspektivet.
Vi betoner sammenhængen mellem krop, psyke og spiritualitet. Hvor det tidsløse berører det personlige forstået som, at der er ånd bag alt levende.

Supervision i sjælens tjeneste
Vi inviterer til at udforske med opmærksom, og en følt sansende kropslig bevidsthed, dybere ind i de tidligste oplevelser i dette liv med nysgerrighed, medfølelse og kreativitet. Helt fra den strøm af liv der var allerede før-undfangelse, gennem undfangelse, og som inkarnerer i fysisk form som et embryo og senere ankommer gennem fødselskanalen og forhåbentlig blive budt velkommen med åbne hjerter ved fødslen. Fra det, der engang var frit, og som fortalte os, at vi var hjemme i vores krop, øjeblik for øjeblik og åndedrag for åndedrag.
  Med en lytten til den autentiske natur i vores kropslige oplevelse, der henad vejen er blevet tilsløret og nu kalder på at strømme frit igen. At sanse, se, og afsløre sjælens levendehed som en flydende strøm i mennesket. At lytte til denne Embodied Spirit, der ofte, helt fra begyndelsen af befrugtningen, er blevet tilsløret af trans-generationelt psykisk materiale. Ægget der blev formet og påvirket allerede i mormors livmoder, og derfor ikke blot er imprægneret af forældres psykiske konstellationen, men også bedsteforældre og videre tilbage – epigenetisk set.

Den transpersonlig tilgang
Det transpersonlige perspektiv fordrer, at vi arbejder i forskellige bevidsthedslag:
Et metalag, et proceslag samt et dybere lag, som vi kunne kalde sjælens lag.
I det fleksible, multidimensionale supervisionsrum kan vi åbne for mange tilgange til et tema på en flydende og kreativ måde. Med det, som supervisanden bringer til os, der så direkte og indirekte tjener både supervisand og klient.
Vi må samtidig forholde os åbne og nysgerrige til det, der opstår i feltet mellem supervisor og supervisand. Som vi f.eks. ser det, når et ordløst møde kan give adgang til et forvandlende stille rum.
Hvis vi leger lidt med ordene nedenfor, fremtræder en indre logik.
Hvor Super-vision svarer til meta-perspektivet, fortæller inter-vision noget om et interagerende møde. Sub-vision kunne referere til et subliminalt møde, der henviser til de informationer, vi modtager under bevidsthedstærsklen. Et multifacetteret møde, der kræver øget bevidsthed.
  Fremfor at lægge perspektivet hovedsageligt på personligheden, kan vi i stedet lytte til det, som forsøger at trænge igennem, til resonansen i symptomet. Den svingning, der gerne vil leves, gerne vil lyse op og høres. Det, der er i live bagved alle de mange indviklinger, og som kalder på at blive udviklet, modnet og frigjort gennem awareness.
Når vi lytter mindre til de symptomer der beskrives i fortællingen. Det, der ondt, lidelserne, krisen, traumet, etc. Kan vi i stedet lytte til det, symptomet forsøger at kalde frem fra et dybere lag.

Supervision kræver solid træning
Supervision indebærer ansvarlighed, hvor vi som supervisorer kan udvise respekt overfor egen faglighed uden at blive autoritære eller pådutte supervisanden vores egen agenda.
God praksis som supervisor kræver derfor en solid træning, med fortløbende øget bevidsthed og læring gennem hele vores karriere som terapeut.
”Ingen er immune over for regression og tab af bevidsthed” Stein, Murrey (2008)
Murrey Stein påpeger, at vores viden om supervision har en central rolle i det terapeutiske felt. Et STEP UP der bør håndteres med dyb sensitivitet, faglighed og indsigt. Han understreger, hvordan erfaring og visdom lærer os, at det ikke længere er nok med 3-5 års praksis for at blive supervisor. Men at der kræves en solid uddannelse udført af mere seniorerfarne supervisorer. Kun herved kan vi støtte det, at sikre høje standarder forankret i det bedste fra den dybdegående psykospirituelle tradition.

Et symbolsk billede på supervision
Supervision kan fornemmes som en inquiry med hjerte ind i praksis, hvori vi kan gen-skrive fortællingerne fra praksis. En inquiry, der kan være som en blid vind, der forstyrrer, renser og igangsætter nye perspektiver. Vinden bringer en levendehed med sig. Den vækker os fra at sidde fast i – eller falde i søvn i behageligheden af vores kliniske rutiner.
“You could say that when the therapist comes for supervision, he or she is going on retreat. They come to stop and listen, to open their awareness….” The supervisor therefore provides the space for retreat, the holding for retreat and the transpersonal context for retreat.”
Diana Whitmore (1999)
  Fra et åndeligt perspektiv kan man måske sige, at terapeuten og supervisor sammen plejer klientens sjæl, og gennem denne pleje bliver klienten healet og frisat. Som et udtryk for kærlighed forstået som medfølelse, glæde, ligeværd og venlighed. Supervision giver rygstøtte men giver også vores erhverv en mulighed for igen og igen at forny og genvinde de dybeste elementer for forbindelse og livsudfoldelse.
Ikke romantisk, men som en neutral og samtidig empatisk kærlighed, der nærer mennesket, som et åndeligt væsen.
En empati, der udforsker den dybe gensidige afstemning, som kan udvikle sig mellem mennesker inden for et empatisk felt.
En resonans, der som en kraftfuld dynamik i terapien arbejder på at udvide klienternes oplevelse af sig selv, og gør det muligt for tidlige sår at dukke op, opløse og frisætte sig.

At sanse rummet imellem
I dette felt mærkes de næsten umærkelige vibrationer, der svinger i samklang med vores kropslige resonansbund. Det har stor betydning for vores oplevelse af hinanden i supervisionsrummet.
Her finstemmes vores lydhørhed, der kan skabe en klangbund eller et resonansrum,
hvor vi synkroniserer det fælles relations felt. Når vi læner os ind i dette felt, opstår der en intuitiv sans for timing og rytme. Vi synker bagom sindets indblanding, hvor billeder og indsigter opstår mere flydende og frit. Eller vi kunne med Sterns (2004) ord kalde det ”Den forvandlende kraft i mødeøjeblikket”.
  Med Siegels ord kan man sige, at der igangsættes en selvregulerende proces, der virker på længere sigt.
”Resonans fortsætter også̊ efter at justeringerne er standset og vedvarer i begge personers sind, også når der ikke længere findes nogen direkte intervention.
Det menneskelige sind er en relationel og kropsligt forankrede proces, som regulerer energien og informationsstrømme”.
Siegel (2004)
Fra det stille sted er det muligt at stille ind på en anden persons resonans inklusiv den usynlige klient, og derved skabe et fælles bevidsthedsfelt. En samsvingning i stilhedsrummet.
Når det sker i det supervisoriske rum, hvor begge indstiller sig på åbenhed, mærkes en umiddelbar udvidelse og forøgelse af fylde.
”Man kan have en intuitiv følelse af noget, og i det øjeblik der sker en resonans på tankens plan, bliver følelsen befrugtet med forståelse og klarhed”
Madhurima (2013)
  Resonans kan altså forstås på den måde, at vores hjerte svinger harmonisk med en anden. En svingning der opstår i mødet, som en delikat musik der berører det vågne nærvær, hvor begge indstiller sig på hjertets bølgelængde. Denne frekvens fremkommer, når vi åbner os indad i en hvilende væren i hjertet og transformerer begge.
At forblive forankret i hjertets væren skubber os nænsomt hen i fjerde, sjette og ottende bevidsthedslag, som beskrevet nedenunder, hvor vi gennem en regelmæssig meditative praksis kan træne at slippe og smelte dybere og dybere ind i hjertet stilhed og klarhed.
Et rum hvor mødet mellem supervisor og terapeut berører og transformerer klienten, der jo er vores fokuspunkt for transformation. Alle tre transformeres i denne samklang/samstemning.

I oktober 2021 startede vi en supervisionsuddannelse for erfarne terapeuter, som vi har kaldt ”Supervision fra sjælens perspektiv”. Filosofien bag denne titel er den, at vi betragter sjælens perspektiv forskellig fra det afgrænsende ”Jeg´ perspektiv”, der opdeler alt i sort, hvidt, bedre end, værre end, kan lide ikke lide etc. Fra sjælens perspektiv afstår vi fra at vurdere, sammenligne, fortolke, fordømme, men lader tingene være som de nu engang er. Og det er der, vi gerne vil hen.

Vores sanselige krop
Et aspekt af dette hviler på det, der sker i resonansfeltet mellem supervisor og supervisand, og som kan være en guldgruppe af ubevidste, sansende informationer, vi kan trække på.
Vores sanser er vibrationer eller bølgelængder, der reagerer overfor andres bølgelængder. De udgør bevægelser, der bliver til tanker og bevidsthed.
Vores krop og feltet omkring vores krop modtager informationer, som præger vores følelser, tanker og hermed vores biokemi og hele kroppens elektromagnetiske felt.
Heri gemmer der sig umådelige mængder af information, som vi modtager fra hinanden på det ubevidste plan. Vi påvirkes af og medsvinger meget mere, end vores logiske sans og dagsbevidshed opfatter.
To kendte begreber der udtrykker dette er:
Subliminal perception som henviser til den information vi modtager under bevidsthedstærsklen.
Det supramodale rum eller supramodale relationer
Dette begreb henviser til, at krop og sjæl, følelse og intellekt, det indre og ydre er forstået som en helhed. Selve oplevelsens enhed.

Hjertets resonans
Skal vores mange ord om kærlighed, medfølelse, sansende resonansfelter ikke stå som tomme floskler, vil vi afslutte med en lille eftertekst om ”hjertebevidsthed”.
Det er efterhånden almindeligt anerkendt, at hjertet er et følelsesmæssigt og intelligent organ. Hjertebevidsthed beskrives som hjertets evne til at mærke og sanse energifrekvenser.
Forskere fra HeartMath Institut har opdaget at hjertet udsender et kraftigt elektromagnetisk signal. Det er en sender, der gør det muligt for os at ´opfatte´ mennesker i vores miljø energetisk, og at hjertets magnetfelt, som udstråles fra kroppen, kan påvirke andre mennesker.
Vores nervesystem er således sammen med hjertes rækkevidde, det resonansfelt, der omgiver hjertet. Det er et meget komplekst, forfinet og informerende system som samarbejder med omgivelserne.
Det er gennem hjertefølelser, at vi forbinder os med hinanden.
I nærværet kan vi komme i resonans med omgivelser, som vi kender det, når vi f.eks. er nærværende med et barn og kan mærke vores kærlighed og omsorg direkte fra hjertet.
Det er netop denne hjertefølelse, der kan være bærende i det supervisoriske felt.

Efterskrift
Det er vores ønske, at supervision kan tilføre vores fag en dimension, hvor en inderlig og neutral åbenhed kan invitere til en større hvilen indad, så vi kan lytte dybt med hver en celle – dybt ind i os selv og dybt ind i feltet – fra øjeblik til øjeblik. Ind i det multifacetteret mystiske levende felt af uendelig bevægelse i forandring og fornyelse.

Litteratur
Hawkins, Peter & Shohet, Robin (2012): Supervision in the Helping Professions. Open University Press, 4th edition
Edited by Mathers, Dale (2008): Vision and Supervision, Jungian and Post-Jungian Perspectives. Routledge – Forward by Stein, Murrey (2008)
Charles, Rachel (2004). Intuition in psychotherapy and counselling. London. Whurr.
Rigstrup. Margit Madhurima (2013): Hjertets intelligens.
Rowan, John (2005): The Future of Training in Psychotherapy and Counselling: Instrumental, Relational and Transpersonal Perspectives. Routledge
Siegel, D.J (2002): Sindets tilblivelse og udvikling. Klim
Stern, Daniel (2004): Det nuværende øjeblik. HRF.
Artikler mm
Rowan, John (2006) Transpersonal supervision. Journal of Transpersonal Psychology,
Whitmore, Diana (1999). Supervision from a transpersonal contex. Handout from course workshop on supervision (Psychosynthesis and Education Trust).
HeartMath Institut: Grundlagt i 1991 af Childre, Doc Lew Childre
Om forskning i hjerte – hjerne kommunikation