Hvem tager sig af lederen?
Hvem tager sig af lederen, når lederen tager sig af personalet?
”Det er dejligt at føle, at det handler lige præcis om os og den enkelte på holdet, og det der fylder nu og her. Vi er jo så vant til i vores daglige ledelsespraksis, at det handler om andre: børn, forældre, personale, politik osv., så vi ofte glemmer at tænke på os selv.” (kursist)
Læs hele artiklen, klik her…
———————————————
Relationsledelse – i et kybernetiskperspektiv
En organisations udvikling kan ses som en dynamisk proces, der er en funktion af medarbejderens individuelle udvikling.
Anna Fredenslund fra L.M.P. 4
Derfor er udvikling af medarbejderens relationskompetence et afgørende omdrejningspunkt for
”det gode arbejdsliv og udvikling af de menneskelige værdier”.
Fra undersøgelser af, hvilken effekt psykoterapi har og hvilke terapeutiske retninger, der giver
den mest vellykket terapi, har det vist sig, at terapeutens personlighed og evne til at involvere
sig følelsesmæssigt er den vigtigste faktor. Her spiller relationskompetence en alt afgørende rolle. ”Terapeutens personlighed og relationskompetence kan betragtes som det fornemmeste instrument
i terapien.”
———————————————
Barndommens mesterlære
Størstedelen af den menneskelige kompetence og viden tilegnes ubevidst og starter allerede i fostertilstanden.
I en ny teori om vores ubevidste intelligens, bliver den vante forestilling om erkendelse og læring vendt helt på hovedet.
Ubevidste læreprocesser.
I barndommes mesterlære opøves en uvurderlig kompetence i livet.
Her læres social interaktion, kreative løsninger, initiativ, handlekraftighed eller det modsatte; passivitet og forsigtighed. Også forskellige udtryksformer, kulturelle normer og forståelsen af andres kropssprog bygger på en ikke bevidst menneskekundskab, som anlægges i den tidlige barndom.
Læs hele artiklen, klik her…
———————————————
Bevidst pædagogik og relations-kompetence
Pædagogisk arbejde indeholder komplekse processer, der vanskeligt lader sig beskrive eller organisere. Det er en levende organisme, der består af en række møder mellem pædagoger og børn, hvor indholdet og relationen komplementerer hinanden.
Rummet er den tredje pædagog, siger man. Forberedelserne og organiseringen er den fjerde. Fundamentet er “mødet.” Den værdsættende og udforskende samtale er det psykiske rum, det hele udfolder sig i.
Læs hele artiklen, klik her…
———————————————
Carpe Diem
– om kunsten at skabe arbejdsglæde
“Den, der går i andres fodspor, kommer aldrig foran og ser ikke stierne på sin vej.” Indiansk ordsprog.
Arbejdsglæde er ikke noget vi får af andre – den skaber vi selv og i samspil med vores kollegaer.
I almindelighed forstår vi det, at skabe noget, som en kreativ proces forbundet med stor tilfredsstillelse og glæde. Vi får noget til at gro. Der må imidlertid være nogle forudsætninger tilstede, for at den skabende virksomhed kan udfolde sig.
Vi skal føle os inspireret, have intentioner med det vi laver, give opgaven perspektiv. Vi ved også, at det kræver vilje, mod og udholdenhed at gennemføre komplicerede processer.
———————————————
Vilde drenge og fnidrede piger
Jeg er på vej ned af rulletrappen i Illum. Det er tæt på jul og foran mig går en bedstefar med sit barnebarn, en pige på ca. 4 år. De ser ud til at have det rigtigt hyggeligt sammen. Han peger på lysene i loftet og snakker med sit barnebarn om det, de ser undervejs.
Jeg går og forestiller mig, hvordan jeg engang skal gå på juleudstilling med mine børnebørn.
En tradition, som jeg husker langt tilbage fra min egen barndom.
Da vi er næsten nede tager bedstefaren lidt mere fast om armen på pigen og siger til hende: ”
Læs hele artiklen, klik her…
———————————————
Den åbne samtale
I forbindelse med supervision, reflekterende samtaler,
guidede samtaler og coaching.
Den åbne samtale kan forme sig som en fælles udforskning mellem implicerede.
Spor forfølges, nogle forkastes igen. Der stilles åbne spørgsmål.
Varsomt stillede spørgsmål. Den reflekterende proces i sig selv fordrer langsomt tempo, fordybelse, en rejse i processen, en rejse i tid og rum – i en indre og ydre dialog.
Hv.. spørgsmål, forhold dig afventende, gentag evt. det sagte (”papegøjesprog”)
Hold pauser. Det er i pauserne det talte får krop.
———————————————
Den terapeutiske samtale
Den terapeutiske samtaleform kan ses som eksemplarisk for den åbne samtale i sin grundform – også udenfor terapeutiske sammenhænge. Den terapeutiske samtale eller åbne samtale, indeholder nogle af de kriterier, som må være forudsætninger, der er tilstede, før vi overhovedet kan snakke om at forsøge at indfange et andet menneskes perspektiv.
I den terapeutiske samtale forsøger terapeuten at danne sig et billede at klientens ofte meget usammenhængende fremstilling. Finde spor. Her må terapeuten for det første stille sig åben og afventende, aflæse små signaler i kropssprog, hvor er energien, er klienten nærværende med det sagte, eller er det en præsentation af overbevisninger, konstruktioner eller et klientens idealbillede? Er der overensstemmelse mellem det sagte og det udtrykte?
———————————————
Om supervision
I det pædagogiske arbejde kan supervision være et godt redskab til både faglig og personlig vækst.
Det er min opfattelse, at supervision eller reflekterende dialoger kan øge den faglige bevidsthed ved at sætte andre perspektiver på de eksisterende opfattelser i en organisation. Endvidere har jeg megen erfaring med, at supervision er særdeles velegnet til at åbne op i fastlåste konflikter, samt at skabe klarhed, hvor problemer og dilemmaer i arbejdet fylder og tapper for energi.
———————————————
Fredelig sameksistens starter i vuggestuen
”Fire børn leger tog med stole på række. Pædagogen støtter børnenes leg ved at synge ”vil du med i toget, ja så kom…! Louise lægger sine hænder på Jacobs stol foran, hvorfor Jacob reagerer med at slå hendes hånd væk. Pædagogen ser dette og siger åbent – spørgende. ”Nåh. Du kan ikke lide at Louise holder på din stol, Jacob??? Begge børn reflekterer lidt over dette og leger videre. Jacob fik hjælp til at forstå sin reaktion og Louise blev klar på, hvorfor Jacob blev vred.”
Børn er helt afhængige af, at vi voksne kan skabe et trygt rum, hvor de kan lære sig at blive menneske uden alt for mange nederlag. Det er forskningsmæssigt veldokumenteret, at vi påvirker hinanden med følelsesmæssig smitte, hvorfor det er fundamentalt for barnet at indgå i en værdsættende og rummende relation for dets psykiske sundhed og udvikling af sociale kompetencer. Og som forhåbentlig igen kan modvirke mobning, konfliktskabende og voldelig adfærd senere i livet.
———————————————
Relationens betydning i psykoterapi
Speciale.
Masteruddannelse i Kybernetisk psykoterapi.
Udvalgte afsnit.
Lianne Ervolder 2005.10.29
Vedfelt instituttet.
Side 1-8
Indledning
I min psykoterapeutiske praksis har jeg ofte oplevet, at det er de tilsyneladende små og ubetydelige ting, der skaber de største forandringer hos klienten.
Jeg har oplevelser, hvor min støttende og anerkendende tilstedeværelse synes at være det, der gør en forskel. Jeg vil her særligt fremhæve betydningen af, at følge klientens oplevelseshorisont samt at støtte og fremhæve klientens ressourcer og potentialer.
Den kybernetiske psykoterapi hviler på det menneskesyn, at et menneske grundlæggende kan forstås som et ressourcefyldt og socialt væsen i stadig udvikling.
Jeg vil argumentere for – og sætte perspektiv på dette udviklings – og menneskesyns betydning for den psykoterapeutiske proces, hvor især det relationelle felt undersøges.