Kybernetisk psykoterapi

Kybernetisk psykoterapi tager udgangspunkt i den enkeltes ressourcer med støtte til de selvregulerende kræfter i personligheden.

Kybernetisk psykologi.

Kybernetik er lærer om, hvordan komplekse organismer regulerer og organiserer sig.
Det indbefatter en forståelse af, at krop og psyke fungerer som et sammenhængende system, der altid forsøger at opretholde en vis balance.
Den kybernetiske psykoterapi er udvikles af Ole Vedfelt, psykoterapeut og leder af Vedfelt instituttet. Godkendt af Velfærdsministeriet.
Den kybernetiske psykoterapi arbejder på mange niveauer. Det er en kreativ terapiform, hvor vi kan gå mange veje. Samtale, drømmearbejde, kropssansning, kropsarbejde, visualisering, tegneterapi, dybdeterapi.

Terapiformen er egnet til dybtgående udviklingsforløb, der strækker sig over længere tid, eller mere afgrænsede forløb som omhandler specifikke problemstillinger.
Det psykoterapeutiske arbejde er karakteriseret ved dyb respekt for det enkelte menneskes integritet.

Det terapeutiske rum. Mødet mellem klient og terapeut.

Princippet om selvorganisering og selvregulering har en central betydning  ud fra den hypotese, at en anerkendende og støttende spejling kan fremme den selvhelbredende proces. I det terapeutiske rum, relationen mellem terapeut og klint, er det særligt terapeutens støttende og anerkendende tilstedeværelse, der synes at være det, der gør en forskel. Jeg vil her særligt fremhæve betydningen af, at følge klientens oplevelseshorisont samt at støtte og fremhæve klientens ressourcer og potentialer.

Delpersonligheder.
Barndommen huskes livet igennem, og det er muligt at kontakte tidlige relations oplevelser repræsenteret som delpersonligheder i klienten, som stadige er aktive. Delpersonligheder rummer skjulte ressourcer, hvorfor terapeutisk arbejde med delpersonligheder kan have transformerende kraft.

Det man giver opmærksomhed, giver man liv.
Opmærksomhed og interesse er hjertet af menneskelige relationer, der kan få os i kontakt med vores dybeste ressourcer.
Gennem opmærksomhed og nærvær er vi i stand til at transformere selv de vanskeligste situationer. Ressourceorienteret opmærksomhed er at bygge på ressourcer frem for konfrontation med – og korrektion af fejl og mangler. Det er en opmærksomhed som udspringer fra hjertet.

Den kybernetiske psykologi har udviklet særlige redskaber til at støtte den naturlige selvorganisering. Disse områder involverer udover samtalen og de mere traditionelle oplevelsesorienterede terapeutiske metoder som f.eks. kropsterapi, psykodrama og tegneterapi, endvidere mere indadvendte metoder som introspektion, kropsudforskning, visualisering, aktiv imagination, meditation m.fl.
I den terapeutiske proces er det muligt at operere på skiftende proceskanaler. (kropssansning, visuelle, følelser, tanker, kropsbevægelser). Metoderne skifter i et flow følgende klientens kropslige udtryk og et intuitivt samspil mellem terapeut og klient i den ofte ”legende udforskning,” der kendetegner samarbejdet mellem klienten og mig. Naturligvis med baggrund i min terapeutiske erfaring og viden samt intuitive ekspertise.

Ovenstående er redigeret tekst, udpluk fra mit speciale fra Masteruddannelse i Kybernetisk psykoterapi “Relationens betydning i psykoterapi.” Lianne Kirstine Ervolder 2004

Vil du læse mere – se et større uddrag af specialet under artikler

“Relationens betydning i psykoterapi”

Comments are closed.