Det er vigtigt at støtte børnene i at reflektere over egne følelser og handling, frem for at handle som reaktion på børnenes handlinger..
Fra “Hvad gjorde du, hvad skete der, hvorfor gjorde du det” til “Hvad handler dette her om?!” “Hvad sker der?” “Hvordan er det at være med i denne her konflikt.” “Hvordan har du det med…?”

Benævne det du ser. “I ser ophidsede ud!” “Du ser ked ud af det!”
Give udtryk for din indlevelse. Hvad du tænker om det, mærker/føler. “Det må være svært” “Det er ikke rart” Lægge op til, at I sammen kan tage jer af det. “Hvordan skal vi tage os af det her?” “Bare jeg vidste, hvordan jeg kan støttet jer” “Gad vide, hvordan jeg kan hjælpe dig.”

Øve sig på/lære at se de ressourcer, der er tilstede.
Nævne – benævne deres initiativer, følelser og ideer. “Jeg kan se, at du er glad for..”.

Tune ind på børnene. Have øje for deres reaktioner, kropssprog, blikretning.
Opmuntre i stedet for at opfordre. Fra “Du skal ikke løbe væk!” Til “Du kan sidde der!”
Fra “du er dum” til “Det er dumt at…” Være der. “Give a good face”

Fra “Der skal ryddes op – ryd nu op “- til – Søren, du skal lægge bilen over i kassen” eller “jeg vil gerne have, at du lægger bilen over i kassen.”
Lære at opdage – realisere de stærkeste ressourcer.

Ikke magtkampe, hvor børnene oplever at den voksen har magt til at gøre som de vil. Det, der ikke er til diskussion skal præsenteres respektfuldt og med anerkendelse af barnets følelser og reaktioner på dette.

Ekspl. Kampe om tandbørstning.
Jeg ved du ikke vil! Jeg er ked af det, men tænderne skal børstes!
Jeg ved du ikke kan lide det – kan det hjælpe med en god historie bagefter? Hjælper det hvis…?
Ideen er at give barnet indflydelse på måden – omstændighederne
Det er vigtigt at tænder ikke får huller, jeg ved godt du ikke synes om det. Nogle gange bliver man nødt til også at gøre noget, man ikke har lyst til. Undgå vendingen ”jeg kan godt forstå…! Det er bare en ny måde at overtale på…
Find både – og løsninger. OK. Så venter vi med at børste til i morgen – så børster du dem – OK til i morgen
Hvis det er nødvendigt at holde. Jeg ved du ikke vil…jeg er ked af det, men tænderne skal børstes, for at der ikke skal komme huller. Jeg nå lige holde dig, jeg gør det så pænt jeg kan. Bagefter kan man anerkende barnets følelser. (Fra Grethe Kragh-Müller)

Den voksne som mediator

Målet er at skabe rum til en samtale mellem børnene, hvor det ikke er den voksnes opgave at give gode råd og anvisninger eller forholder sig neutralt og dermed overlader børnene til gruppens måske nådesløse hierarki – og anarki.
Den voksen må være garant for at samtalen foregår under betryggende rammer. Hvor den voksne støtter børnene i, at de kan blive mere synlige/tydelige for hinanden.

Også her gælder de samme principper, som gælder for anerkendende kommunikation, den åbne samtale eller aktiv lytning.
De involverede siger, hvad de mener, hvordan de oplever situationen, hvad de føler.
Begge parter får lov til at give en forklaring, sin oplevelse og sit forslag til løsning.

Mediator opsummerer og gentager det sagte. Spørger hvordan den anden part opfatter det, der lige er blevet sagt. Hvordan modpartens perspektiv opfattes. “Hvordan er det at høre det, Hans lige har sagt?”

Der lægges vægt på følelserne, og hvordan børnene oplever hinanden, hvordan det sagte påvirker indbyrdes, end årsagsforklaringer og “fornuftige” holdninger.

Når den voksne har brug for at sætte grænser.

Den voksne kan have brug for et sprog, der på én gang sætter grænser og respekterer børnenes oplevelser og følelser.

Det handler ikke om at få ret eller at få sin vilje. Det handler om at udtrykke sig selv på en måde som gør indtryk og om at blive taget alvorligt. Derfor må du også tage børnene alvorligt.
At give udtryk for hvad du selv synes, tænker og mener uden at forvente at barnet skal synes, tænke og mene det samme.
At være ærlig og kærlig på samme tid. At være tro mod dig selv og give den anden samme muligheder.

Være bevidst om og erkende at din oplevelse er en subjektiv oplevelse – være forsigtig med vurderinger og domme – men sige det nødvendige på en klar og præcis måde
Eks. Jeg ved godt, at jeg ikke kan bestemme det, men du skal i hvert tilfælde ikke være i tvivl om, hvor jeg står

Afholde sig for at kritisere, latterlige og nedgøre børnene og deres handlinger og synspunkter.
“Jeg så at du skubbede Jonas, så han faldt og slog sig. Jeg bliver nødt til at sige til dig, at det vil jeg simpelthen ikke have.
Jeg ved godt, at jeg ikke kan forhindre dig i at gøre det igen. Men du skal vide, at jeg synes det er modbydeligt, og jeg vil have, at du lader være” – eller jeg må bede dig om at lade være eller

”Jeg ved godt, at jeg ikke kan bestemme det, men du skal i hvert tilfælde ikke være i tvivl om, hvor jeg står.”

Det er den voksnes ansvar at drage omsorg for barnets værdighed.
Den voksne skal være barnets sparringspartner: Dvs. Yde den størst mulige kvalificerede modstand uden at gøre skade.

At være der med sig selv – som sig selv – for børnene.

Den voksen som mediator.

* Stop slåskampen eller skænderiet.
* Giv børnene mulighed for at gøre rede for deres oplevelse af situationen og de følelser og behov, der er forbundet hermed.
* Anerkend børnenes oplevelser og følelser, at de ofte føler sig uretfærdigt behandlet.
* Brug aktiv lytning. Gentagelser – ”papegøjesprog” Pauser – ”give a good face” Søgeord Tavshed Opsummering
* Spørg til følelserne * Hvordan er det for dig … ?
* Gå med modstanden… ”det kan jeg da godt forstå, at du bliver vred over…. Ja.” ”jeg kunne forestille mig, at du må føle dig …”
* Præcisering af indhold
* Kan du give et eksempel * Kan du sige lidt mere
* Tale i ”jeg” sætninger
* Sige hvad du selv tænker om det
* Dine følelser
* Spørge til, om de har lyst til at høre din mening.
* Spørge til lignede situationer. Evt. spørge afslutningsvis om børnene selv har nogle ideer til løsning.